Behandlinger

Hypnoterapi kan anvendes i forbindelse med en lang række sygdomme, tilstande, vaner og følelser. Hypnoterapi anvendes i alt fra skadestuer – over ambulante behandlinger – til tandlægehuse. Generelt kan man opdele hypnoterapiens anvendelse i to kategorier: smertebehandling og behandling, der ikke er smerterelateret.

Hypnoterapi erstatter ikke lægen eller lægeordineret medicin, og er du under lægelig behandling, kræver vi altid samtykke fra din læge før du går i behandling.

Smertebehandling og hypnoterapi

Hypnoterapi kan ifølge eksperterne mindske den frygt eller angst, nogle mennesker har forud for et besøg hos tandlægen eller en operation på et hospital. Her bruges hypnoterapi, som et middel til smertebehandling.
 
I denne forbindelse kan en hypnoterapeut lære sin patient teknikker til selvregulering. For eksempel kan en patient, der lider af gigt, lære at kontrollere og ligefrem “skrue ned” for smerten (som på en radio).
 
Desuden kan hypnoterapi anvendes til at håndtere kroniske smerter, lidelser og sygdomme. Selv-hypnose kan fremhæve følelsen af kontrol, som ofte mangler ved patienter med kroniske tilstande.

Øvrige anvendelser

Den anden side af hypnoterapien handler mere om at bearbejde vaner, mentaliteter, følelser og oplevelser som f.eks. traumer. I denne forbindelse er hypnoterapi især anvendeligt til behandling af problematikker inden for følgende kategorier:

  • Tanker og ideer
  • Fobier
  • Følelser
  • Vaner

Læs mere her på hjemmesiden om hvordan vi hos MEDURA Hypnoterapi kan hjælpe dig ved hjælp af hypnoterapi og smertebehandling.