Hos MEDURA Hypnoterapi er vi uddannet i at bruge 5-PATH hypnoterapi, som står for "Fem Faset Avanceret Transformerende Hypnose". Det er en ganske særlig form for hypnoterapi, som er udviklet på grundlag af de bedste teknikker fra klassisk hypnose og hypnoterapi. Resultatet er en stærk, effektiv og struktureret anvendelse af de bedste og mest opdaterede teknikker, som du kan finde indenfor hypnosefaget.

5-PATH er udviklet af Cal D. Banyan, som er anerkendt for sin meget systematiske, detaljerede og rationelle tilgang til hypnosefaget. Han har med 5-PATH® hypnose skabt et universelt hypnosesystem, mere struktureret og effektivt end tidligere set indenfor hypnosefaget. 

Hvor gør 5-PATH hypnoterapi en forskel?

Som klient vil du opleve, at din 5-PATH® hypnoterapeut differentierer sig fra andre klassisk uddannede hypnoterapeuter, ved at have en meget systematisk, effektiv og målrettet arbejdsproces. Denne proces kræver mere end én session og gennemføres typisk i forløb på 2-6 sessioner med 4-10 dages interval. Vi starter typisk første session med, at du får en forklaring af sindets funktioner set ud fra en hypnoterapeutisk synsvinkel.

Dernæst vil din hypnoterapeut spørge dig om at give en kort beskrivelse af din problemstilling og sammen med dig indkredse hvilke mål og ønsker du har med dit forløb. I 5-PATH har vi fra starten af fokus på, at du er helt tryg ved at skulle i hypnose og din hypnoterapeut vil sikre sig, at du får al den tid du behøver til at få dine spørgsmål om hypnose besvaret. Din tryghed ved at skulle i hypnose er altafgørende.
 
Vi anvender både synlige og usynlige tests, for at sikre, at du har den helt rigtige hypnosedybde, når i sammen arbejder for at løse dit problem. Dette er blot et af de kvalitetsstempler du finder hos 5-PATH® hypnoterapeuter: vi sikrer rent faktisk, at du har den rette hypnosedybde, for at få mest muligt ud af din session. 

Skræddersyet forløb til lige netop dig

5-PATH® hypnoterapeuter skræddersyer hver enkelt session til dig - og det sker altid ud fra et professionelt, omfattende system. Det betyder, at din hypnoterapeut forstår processen og kan problemidentificere undervejs i processen, så du opnår den mest målrettede indsats, som muligt. De instruktioner du modtager undervejs er altså kvalificerede og ikke tilfældige.

Neutraliserer gamle overbevisninger og opbygger nye vaner, tanker og følelser

Målet med ethvert 5-PATH® forløb, er at neutralisere de gamle overbevisninger, følelser og vaner, som du netop ønsker at slippe. De negative mønstre og overbevisninger, som har holdt dig tilbage fra at føle bl.a. tryghed, tilfredshed, glæde, selvværd, overskud, håb og lyst til livet. Vi er trænet i at arbejde procesorienteret og dybdegående - og ihærdigt målrettet på at finde årsagen til netop dit problem og derpå eliminere den. Men også i at arbejde med at opbygge nye vaner, tanker og følelser omkring dine individuelle mål og ønsker. Et grundigt stykke arbejde i hypnose sikrer dig de bedste resultater og de mest permanente resultater.

Der er stor forskel på at opsøge en hypnotisør og en hypnoterapeut. En hypnotisør kan hjælpe folk til slappe dybt af, komme i hypnose og i denne tilstand give dem en masse gode, positive forslag – suggestioner – til forandring, eller motivation til ændring.

En hypnoterapeut kan tillige arbejde terapeutisk med hypnose. Der er mange værktøjer; et af de almindeligste er, at du tidsmæssigt bliver ført tilbage til tidligere hændelser i dit liv og får hjælp til at ændre dem, tilføre voksne ressourcer, eller nye synsvinkler på dem. I hypnoterapi arbejdes også med forslag (suggestioner) og redskaber fra f.eks. gestalt- eller indre barn terapi, og reframing teknikker, regresion og progresion. Hypnoterapi har vist sig utrolig effektiv til ændring af gamle vaner, fastlåste holdninger samt behandling af uønskede følelser og adfærdsmønstre.

Hvordan virker hypnoterapi?

Når der sker os noget, husker vi det, og lærer en bestemt opførsel, der virker som en reaktion, på det der skete. Hver gang noget lignende sker, aktiveres og gentages vores fysiske og følelsesmæssige reaktion, der er tilnyttet den bestemte hændelse i vores hukommelse.
 
I nogle tilfælde er vores reaktion usund. I nogle former for hypnoterapi kan vi som uddannede hypnoterapeuter:

  • hjælpe dig til at huske hændelsen, der førte til den første reaktion
  • adskille hukommelsen fra den tillærte reaktion, og
  • erstatte usunde reaktioner med nye, sundere reaktioner.

Under hypnosen slapper din krop af, og dine tanker bliver mere fokuserede. Ligesom andre afslappelsesteknikker sænker hypnose blodtrykket og hjertefrekvensen og ændrer bestemte typer hjerneaktivitet. I denne afslappede tilstand føler man sig fysisk godt tilpas, og helt vågen mentalt, og man kan være meget modtagelig over for forslag og input.
 
Hvis du f.eks. prøver at stoppe med at ryge, kan en hypnoterapeuts forslag måske hjælpe til at overbevise dig om, at du ikke kan lide smagen af cigaretter i fremtiden. Nogle mennesker er mere modtagelige og responderer bedre på hypnoterapi og hypnotiske forslag end andre.
 
Der findes flere stadier i hypnose, der anvendes i hypnoterapien:

  • Indgrænse eller definere problemet
  • Blive afslappet og derefter modtagelig (at være dybt engageret og lydhør overfor hypnoterapeutens ord eller billeder)
  • Dissociation (at “slippe” kritiske tanker)
  • Respondere (at tage imod hypnoterapeutens forslag)
  • At vende tilbage til den almindelige bevidsthed
  • At reflektere eller tænke over oplevelsen

En behandling er nøje formet efter dig og dine behov, og kan derfor variere tidsmæssigt mellem 1 og halvanden time. Behandlingen består af en afklaringsfase og en behandlingsdel, hvor du ligger/eller sidder under den hypnoterapeutiske trance. Sådan er et normalt hypnoseforløb struktureret:

1. session (Afklaring)

Ved den første session taler vi om sindet, om sindets funktion og om hypnose/hypnoterapi. Du bliver vejledt i, hvordan du får mest muligt med fra sessionen og størst udbytte af det arbejde vi laver sammen, mens du er i hypnose. 

Derefter fortæller du om din problemstilling og det du ønsker forandring på i dit liv. For at kunne bevæge sig i den rigtige retning, er det nødvendigt at formulere sit mål. Dette indbefatter naturligvis en snak om den tilstand du er træt af at befinde sig i, men også hvor du kunne tænke dig at bevæge dig hen. Det er vigtigt, fordi der også ligger en udviklingsproces i at formulere og udtrykke sit mål.

Sessionen afsluttes med selve hypnosen/hypnoterapien. Her bliver du blidt ført i en tilstand af ro og dyb afslappethed. Herefter henføres du i trancetilstand og behandles efter den “køreplan”, som er aftalt mellem hypnoterapeuten og dig.

Efterfølgende sessioner

Alle disse sessioner startes med en kort evaluering af dine fremskridt og oplevelser siden sidste session. Herefter bruger vi resten af sessionen i hypnose, og arbejder videre med din problemstilling vha. forskellige hypnoterapeutiske teknikker.

Det er et stort arbejde du udfører på kort tid - emotionelt, mentalt og til tider også fysisk. Derfor oplever nogen en vis udmattelse efter sessionen, og nogen vil ønske at have en kort pause fra f.eks. arbejde eller skole efterfølgende. De fleste går dog videre til dagens øvrige opgaver efter deres hypnose session.

Hvad kan jeg forvente af MEDURA Hypnoterapi 

Du får først og fremmest professionel hypnose, udført på et højt fagligt niveau, leveret af en erfaren hypnoterapeut med både hjernen og hjertet med i det.

  1. Fuld tavshedspligt omkring dig og din problematik
  2. Høje standarter omkring klient etik og moral
  3. De nyeste og mest effektive værktøjer indenfor hypnoterapien
  4. Du kan forvente at du bliver taget alvorlig, lige meget hvad du præsenterer som dit problem
  5. En behagelig afslappende oplevelse

Hypnoterapi er en terapiform, der kan bruges på mange niveauer. Den kan give ro og fungere som smertestiller, hvis du har tandlægeskræk, eller skal have mindre operationer. Terapien har også vist at have en god effekt på alkoholisme og rygestop.

Hypnose er bevist effektivt mod f.eks. fobier, især de såkaldte simple fobier som skræk for edderkopper, slanger, klaustrofobi mv. og kan også bruges mod generel angst og dårligt selvværd. Børn og unge kan også bruge hypnoterapi for eksempel til behandling af spiseforstyrrelser, OCD og panikangst. Præstationsangst/eksamensangst, stress, tinnitus, tics og søvnbesvær er også problematikker som hypnosen beviseligt kan afhjælpe.

Fokus på positive forandringer

I det hele taget er hypnose som terapiform et godt middel mod lidelser, der er direkte linket til det psykiske velbefindende. Den store bonus ved at bruge hypnose, i modsætning til andre terapiformer er, at der ses positive forandringer med det samme. Hypnosen er en hurtig måde at skabe tanke-forandringer på og dermed få positive resultater hurtigt.

I en del år har hypnoterapi været en anerkendt behandlingsform, fordi den beskæftiger sig med den ubevidste del af sindet, hvilket gør den særdeles effektiv som terapiform. Det ubevidste sind udgør 90 % af sindet, men det kan være svært at få i tale, så selvom du med din bevidsthed ved, at der er noget i dit liv, som er problematisk og bør ændres, er dette budskab ofte ikke nået ned til underbevidstheden.

Kontakt os og hør hvordan vi evt. kan hjælpe dig.

Behandling med hypnose går efter, at arbejde direkte med en persons underbevidste og ubevidste sind og der igennem påvirke følelser, tanker og adfærd. I dag ved man, at mange af de ting som et menneske føler, tænker og gør er styret af både det bevidste og det ikke-bevidste (altså det underbevidste og de ubevidste processer). Så mange ting foregår i virkeligheden uden for vores bevidste tænkning.

At gå i hypnose er en dagligdags foreteelse som mange oplever i hverdagen som en slags passiv hypnose - det at falde i staver er fx en passiv hypnose. Det at køre i bil på motorvejen og et øjeblik være bevidst "væk" men stadig være i kontrol er ligeledes passiv hypnose.

Du kan ikke hypnotiseres mod din vilje!

Når man bliver hypnotiseret er tilstanden den samme, men nu er der en AKTIV underbevidst kommunikation mellem den der bliver hypnotiseret og den der hypnotiserer. Dette gør at mange ting omkring personens tanker, følelser, holdninger, overbevisninger og adfærd kan transformeres med klientens samtykke. Og - ingen kan hypnotiseres imod deres egen vilje.

Er der risiko for at hænge fast i hypnosen?

Alle kommer ud af hypnosen igen. Det er ikke muligt, at blive fanget i hypnosen. Du er fuldt ud i stand til at vågne, så snart du ønsker det, hvis du fx ikke føler dig tryg ved det jeg siger. Det værste der kan ske, er at du falder i søvn, men så vækker vi dig igen.

Næsten alle kan hypnotiseres

En generel regel er, at alle der har tillid til den, der skal hypnotisere og kan koncentrere sig om at tælle fra 1-10, har koncentration nok til at kunne hypnotiseres. Dog findes der undtagelser. Børn fra ca. 6 år afhængig af modenhed kan hypnotiseres. Normalt vil hypnoterapeuter ikke arbejde med psykotiske, udviklingshæmmede eller stærkt paranoide mennesker.

Forskellen på en hypnotisør og en hypnoterapeut

En hypnoterapeut er en hypnotisør, som udover at kunne hypnotisere og give suggestioner også kan arbejde terapeutisk under hypnose. En hypnoterapeut benytter sig af mange terapeutiske redskaber, som allerede er "opfundet" for at lave en følelsesmæssig ændring i klienten. På den måde kan en hypnoterapeut introducere hypnogestalt, indre barn terapi, parts terapi, partsmægling, sorgterapi, kognitiv psykologi, adfærdsregulerende terapier, forestillings teknikker m.v.

Side 1 ud af 2