Forløb af behandling

En behandling er nøje formet efter dig og dine behov, og kan derfor variere tidsmæssigt mellem 1 og halvanden time. Behandlingen består af en afklaringsfase og en behandlingsdel, hvor du ligger/eller sidder under den hypnoterapeutiske trance. Sådan er et normalt hypnoseforløb struktureret:

1. session (Afklaring)

Ved den første session taler vi om sindet, om sindets funktion og om hypnose/hypnoterapi. Du bliver vejledt i, hvordan du får mest muligt med fra sessionen og størst udbytte af det arbejde vi laver sammen, mens du er i hypnose. 

Derefter fortæller du om din problemstilling og det du ønsker forandring på i dit liv. For at kunne bevæge sig i den rigtige retning, er det nødvendigt at formulere sit mål. Dette indbefatter naturligvis en snak om den tilstand du er træt af at befinde sig i, men også hvor du kunne tænke dig at bevæge dig hen. Det er vigtigt, fordi der også ligger en udviklingsproces i at formulere og udtrykke sit mål.

Sessionen afsluttes med selve hypnosen/hypnoterapien. Her bliver du blidt ført i en tilstand af ro og dyb afslappethed. Herefter henføres du i trancetilstand og behandles efter den “køreplan”, som er aftalt mellem hypnoterapeuten og dig.

Efterfølgende sessioner

Alle disse sessioner startes med en kort evaluering af dine fremskridt og oplevelser siden sidste session. Herefter bruger vi resten af sessionen i hypnose, og arbejder videre med din problemstilling vha. forskellige hypnoterapeutiske teknikker.

Det er et stort arbejde du udfører på kort tid - emotionelt, mentalt og til tider også fysisk. Derfor oplever nogen en vis udmattelse efter sessionen, og nogen vil ønske at have en kort pause fra f.eks. arbejde eller skole efterfølgende. De fleste går dog videre til dagens øvrige opgaver efter deres hypnose session.

Hvad kan jeg forvente af MEDURA Hypnoterapi 

Du får først og fremmest professionel hypnose, udført på et højt fagligt niveau, leveret af en erfaren hypnoterapeut med både hjernen og hjertet med i det.

  1. Fuld tavshedspligt omkring dig og din problematik
  2. Høje standarter omkring klient etik og moral
  3. De nyeste og mest effektive værktøjer indenfor hypnoterapien
  4. Du kan forvente at du bliver taget alvorlig, lige meget hvad du præsenterer som dit problem
  5. En behagelig afslappende oplevelse